100 kvinder gir mønter
SOCIALT KVINDE KUNSTPROEJKT
10. juni 2011
Kære gode kvinder
Vil I være med blandt 100 kvinder, til at give mønter direkte til køb af materialer til udvikling af en fattig skole i det østlige Indien - en skole jeg besøgte på min kunstprojekt tur i foråret, så læs mere her.
Som nogle ved, var jeg i marts tre uger i Indien, hvor jeg deltog i et kunstprojekt med organisationen Tellus-art. Vi var 32 inviterede kunstnere fra mange forskellige steder i verden. - Opgaven var, gennem kunsten at arbejde med og for børn, at gøre børns vilkår bedre. Vi besøgte skoler samt et børnehjem og havde 2 store workshops, den første med 600 børn og den anden med 200 børn - børn fra forskellige dele af det nord- og nordøstlige Indien. Temaet var ”How to save the world - Keep our Planet Alive” - det var fantastisk at se, hvor meget børn forholder sig til dette emne, samt hvordan de udtrykker sig, når de sidder med et stykke papir foran sig.
Det sidste kunstprojekt på turen foregik i en lille landsby 8 timers kørsel nordøst for Delhi i et risdyrkningsområde. Her besøgte vi en lille skole med 140 skolebørn mellem 5 og 12 år. Skolebygningen var, som det ses på billedet, en meget lille bygning delt op i 3 rum, hvor børnene sad på tæpper direkte på jorden. De fleste af børnene var der plads til indenfor i skyggen, - resten måtte sidde i den varme sol. Ud over, at en af væggene var sortmalet og fungerede ganske udmærket som tavle, var der ikke mange pædagogiske hjælpemidler.
Læreren, som også var skoleleder, var en veluddannet mand på ca. 50 år, som ikke selv havde kendt sine forældre, ”jeg har været heldig!” - som han selv sagde. Han havde startet denne skole for at give disse børn mulighed for at lære, og at kunne være med til udvikling - han følte, det var det mest meningsfyldte, han kunne bruge sin uddannelse og liv til.
Han fortalte, at der i Indien gives støtte til skoler, men der er ikke midler til, at der kan laves ”offentlige stats støttede” skoler til alle børn. Derfor måtte denne skole køres med minimale udgifter.
Det var en stærk oplevelse - unger, der kom til skole på oksekærrer i uniformer, nogle mere slidte eller snavsede end andre, men alle med en enormt gnist i øjnene og nysgerrige for at høre og lære nyt. Nogle af ungerne var godt gemt bag en voldsom generthed, som dog langsomt aftog, når vi begyndte at synge, tælle mm. for hinanden, og var helt væk, da jeg efter en workshop fandt dem inde i skolestuen –med sko på… i deres fineste tøj… -i gang med at tegne på tavlen.
Denne landsby besøgte vi med det formål, at få en gensidig aftale med skolen og landsbyen om et samarbejde til støtte og hjælp, til at give denne skole og dermed landsbyen bedre muligheder.
Lidt om hvordan projektet i denne landsby ”Village Kaliyawala, Jaspur, Uttarakhand, Indien” er planlagt: Første trin er, at Tellus-art sørger for, at der bliver bygget en større bygning, billig men hvor der er bedre plads, så alle kan sidde indenfor, og faciliteter, hvor der kan laves frokost til børnene -hvilket kvinderne vil stå for. En anden del af dette projekt er, at børnene hver især skal plante og passe 2 træer, et for mor og et for far. Desuden skal de hver anden weekend rundt i landsbyen og samle og sortere affald. Byen vil sørge for, at der bliver opstillet affaldscontainere, hvor vi var med til at diskutere, hvor mange sorterings kategorier, der ville være det mest hensigtsmæssige for succes’en i projektet.
Da projektet er tænkt til en længerevarende periode –hvor byen mere og mere skal involveres, var møder med de ledende i byen, landmændene og kirkens folk væsentlige, dels for at sikre opbakningen, dels for at opbygge en tillid og tro på, at vi vil støtte dem over en længere periode. Men også fordi, der var behov for at skolen kunne få et større område, hvilket betød at landmændene måtte give noget jord til projektet… Det var spændende at følge disse møder, også selv om vi ikke kunne forstå ret meget af det, som blev sagt, og opleve hvor bevidste mange var om, at nye tiltag samt viden og støtte udefra, var af stor betydning for udvikling af området.
Der fik jeg ideen til dette projekt, at invitere 100 gode kvinder til at være med til at samle deres småmønter, som jeg så næste år i marts, hvor jeg skal til Indien og bl.a besøge landsbyen igen - vil tage med -og i samarbejde med skolen indkøbe nogle af de ting, der er brug for, for videreudvikling af skolen.
Så gode kvinder vil I sammen med mig være med til at give mønter, som alle kan gå, direkte - uden administrations udgifter, ned til et sted hvor behovet er?
Min tanke er, at lægger 1 -, 2 - og 5 kroner til side - og er vi mange nok, må det kunne blive til en del. Ja mønter som vi langt hen af vejen tænker som ”småpenge” - men pludselig slog det mig - mens jeg var der, hvor en enorm stor gavn de kunne gøre dernede. Derfor dette projekt.
Jeg har tænkt mig at lave en sted på min hjemmeside, hvor jeg vil lægge billeder ind, skrive om det videre forløb i projektet –både vores og det store i landsbyen, samt en liste med vores fornavne, så alle kan følge med, også i hvor mange vi er.
Håber at høre mere fra jer pr mail –til
Inden marts 2012 vil jeg oprette en konto og sende jer alle en mail om, hvordan og hvornår I skal aflevere pengene. Så snart jeg har det beløb vi ender op med fra projekt ”GIV MØNTER” vil jeg skrive det på hjemmesiden.
Rigtig mange hilsener og håb for deltagelse
Kunstner Pernille Toft Lund
Organisationen Tellus-art arbejder gennem kunsten med at give børn rundt i hele verden, mulighed for at udvikle og udtrykke tanker de har omkring jordens klima og eksistens ”How to save the world – Keep the Planet Alive”. -Havde bl.a. en udstilling af børnebilleder ved klimakonferencen COP15 i Bella centret sidste år.
_____________________________________________________
Er du interesseret i at høre mere så skriv til